Fortsæt til indhold

Forsøgte at sælge narko: To mænd havde flere salgsposer og tusinde kroner i kontanter på sig

Torsdag fik Østjyllands Politi et tip om narkosalg. Det førte senere på aftenen til et fund af flere salgsposer og tusinde kroner i kontanter.

Krimi

Politiet modtog et tip om muligt narkosalg fra et specifikt telefonnummer. Det førte til, at betjente fra Østjyllands Politis Specialpatrulje henvendte sig til nummeret under påskud at være interesseret i at købe narko.

Senere på aftenen blev en handel hurtigt standset, hvor betjentene troppede op på det aftalte sted i Viby J.

Her kom en bil med to unge mænd på henholdsvis 23 og 30 år kørende.

Den ene af de to mænd fra bilen fremviste en pose med kokain. Herefter fremviste betjentene et politiskilt og gjorde mændene bekendt med, at de var anholdt, sigtet for at have overtrådt loven om euforiserende stoffer.

Under en efterfølgende visitation blev de to mænd fundet i besiddele af flere salgsposer med kokain samt nogle tusinde kroner i kontanter, som formodes at stamme fra salg af narko.

Der blev beslaglagt kokain og kontanter med henblik på senere konfiskation. De to mænd blev sigtet på forsøg på salg af narko og taget med på stationen.