Fortsæt til indhold

Thailandsk kvinde tilbageholdt efter politi-raid i Randers

Hun havde ikke tilladelserne i orden.

Krimi
kijo

Østjyllands Politi var for nylig ude med Udlændingesektionens patruljer på en række adresser i Aarhus og Randers, hvor de havde fået tip om, der skulle foregå prostitution.

Kontrollerne viste intet - bortset fra en lejlighed i Randers C.

Det skriver Østjyllands Politi i døgnrapporten.

Her traf betjentene en 46-årig kvinde fra Thailand, der hverken kunne fremvise opholds- eller arbejdstilladelse.

Hun blev sigtet for ulovligt arbejde og ulovligt ophold, og hun er nu tilbageholdt, mens Udlændingestyrelsen vurderer en eventuel udvisning. Center mod Menneskehandel skal samtidig afklare, om hun kan være blevet udnyttet.

Politiet oplyser, at tilsvarende kontroller gennemføres løbende for at sikre lovlige forhold for udenlandske sexarbejdere og for at spotte mulige sager om menneskehandel.

Den sigtede vil blive afhørt med tolk, inden myndighederne beslutter det videre forløb.