Fortsæt til indhold

Henrik forsvundet på andet døgn: »Vi er bekymrede«

Politiet leder efter efterlyst mand med hunde og droner.

Krimi

Østjyllands Politi har endnu ikke fundet 72-årige Henrik, der ikke er set siden tidligt onsdag morgen 4. juni.

Den efterlyste Henrik bor i Trige og er svært dement.

»Vi har ledt hele aftenen i går med hunde og droner og gået igen her til morgen. Vi søger primært i Trige, men vi ved ikke helt præcist, hvor han er henne, så vi søger også bredt,« siger kommunikationsrådgiver hos Østjyllands Politi, Jakob Christiansen, til dette medie.

»Det er blandt andet på grund af hans sygdom, vi er bekymrede for ham. Han er ikke i stand til at tage vare på sig selv,« lyder det.

Østjyllands Politi beder nu folk i Trige om at kigge i deres skure og udhuse »og hvad de ellers har.«

Henrik forlod sit hjem til fods, og Østjyllands Politi opfordrer alle, der kan have oplysninger om Henriks færden til at kontakte politiet på 114.

Henrik beskrives som 180 cm. høj og spinkel af bygning. Han er formentlig iført denne orangerøde jakke: