20-årig stukket flere gange med kniv
Gerningsperson er fortsat på fri fod.
sb
En 20-årig mand blev natten til torsdag stukket flere gange med kniv på Musvågevej i det vestlige Aarhus.
Det oplyser Østjyllands Politi i en døgnrapport..
Politiet fik en anmeldelse om knivstikkeriet omkring 01.30, og en politipatrulje mødte, ikke ved et tilfælde, den 20-årige på vej ind til behandling på et hospital. Den unge mand var blevet stukket flere gange i kroppen.
Andre patruljer blev sendt til det formodede gerningssted i Aarhus V for at foretage sporsikring med hunde.
Den 20-årige mand er uden for livsfare. Politiet har endnu ikke fanget personen bag knivoverfaldet.
Østjyllands Politi har for nuværende ikke yderligere kommentarer til sagen, som fortsat er under efterforskning.