Fortsæt til indhold

Aktion ved rækkehus: Politiet anholder truende mand

Politiet afslutter aktion på Dalgårdsvej i Thorsager med anholdelse.

Krimi
LNT

Politiet har lørdag anholdt en mand på Dalgårdsvej i Thorsager efter en aktion ved et rækkehus.

Manden udviste truende adfærd overfor politiet, men anholdelsen foregik uden dramatik, oplyser Østjyllands Politi på det sociale medie X.

Politiet har arbejdet på Dalgårdsvej i det indre af Thorsager fra tidligt lørdag aften.

Vagtchefen ved Østjyllands Politi opfordrede tidligt offentligheden til at holde afstand og respektere politiets tilstedeværelse og afspærringer.