Fortsæt til indhold

Efterlyses i våbensag: Har du set ham?

Østjyllands Politi har en formodning om, hvor den 23-årige mand befinder sig, men politiet søger ikke desto mindre bredt.

Krimi

Opdatering: Den efterlyste har nu meldt sig selv. Læs mere HER

Østjyllands Politi efterlyser nu 23-årige [navn] med billede og navn.

Han er mistænkt for at have været i besiddelse af et ulovligt skydevåben i det offentlige rum.

Østjyllands Politi har ifølge en pressemeddelelse efterforsket sagen i de seneste uger. Efterforskningen har ført politiet på sporet af den 23-årige mand, »som dog ikke har været til at finde.«

Hvis man ser [navn], eller har viden om, hvor han befinder sig, bedes man kontakte politiet på tlf. 114.

Det er politiets formodning, at den 23-årige mand enten opholder sig på Djursland eller et sted på Sjælland, men han kan være andre steder, og der bliver derfor søgt bredt efter ham.

Af hensyn til efterforskningen af sagen ønsker Østjyllands Politi på nuværende tidspunkt ikke at fortælle nærmere om den sag, den 23-årige er mistænkt i.