Rigsadvokat frikender Østjyllands Politi i 'actioncard-sag' - stort set

DR bragte i foråret en række kritiske nyhedsindslag om, hvordan Østjyllands Politi henlægger mange sager om økonomisk kriminalitet. Indslagene førte til politisk kritik og særligt fokus på et internt actioncard, som er udarbejdet i afdelingen for økonomisk kriminalitet.

På baggrund af DR’s dækning opstod en misforståelse i offentligheden om, at actioncardet skulle indeholde en generel instruks om ikke at efterforske sager, hvor der er svindlet for under 499.999 kroner.

Rigsadvokaten konkluderer nu, at dette er en »klar fejlopfattelse«, da teksten i actioncardet ikke tilsiger, at sager under 499.999 kroner kan afsluttes alene på grund af beløbets størrelse. Rigsadvokaten understreger, at det fremgår tydeligt af actioncardet, at en afslutning kræver en samlet vurdering.

Det skriver Østjyllands Politi i en pressemeddelelse.

Politidirektør Kirsten Dyrman udtaler:

»Jeg er glad for, at Rigsadvokaten er kommet frem til det samme, som vi i Østjyllands Politi gennem hele forløbet har sagt: At vi ikke har sat en beløbsgrænse for, hvilke sager vi efterforsker, men at det altid vil være en konkret vurdering af sagen, hvor beløbet ikke står alene. Vi har mange eksempler på, at vi efterforsker sager med svindel for mindre beløb.«

Rigsadvokaten bemærker dog, at actioncardet kunne have været mere tydeligt omkring kompetencefordelingen mellem politiet og anklagemyndigheden. Derfor gennemgår Østjyllands Politi teksten sprogligt og retter til, så dette forhold fremstår endnu klarere.

Tekst i vejledning var uhensigtsmæssig

Ud over actioncardet offentliggjorde og problematiserede DR to støttedokumenter fra afdelingen for økonomisk kriminalitet. Rigsadvokaten vurderer, at det ene dokument indeholder en sætning, som ikke burde have været med.

Dokumentet beskrev, hvordan man kan informere en borger om, at politikredsen har valgt at prioritere andre sager og derfor ikke efterforsker vedkommendes sag. Rigsadvokaten vurderer, at en sætning om, at supplerende oplysninger fra borgere som udgangspunkt ikke ændrer politikredsens beslutning, er i strid med almindelige forvaltningsretlige principper.

»Med så mange tusinde sager om året, som vi får på bordet, så er det bydende nødvendigt at lave en hård prioritering af sagerne, og det fortsætter vi med, for vi kan ikke efterforske alle sager lige meget. Vi prioriterer inden for lovens rammer, og vi gør det altid ud fra en konkret vurdering,« siger Kirsten Dyrman.

»De borgere, der har fået besked om lukning af deres sag om økonomisk kriminalitet i efteråret 2024, er velkomne til at henvende sig til os, hvis de har supplerende oplysninger,« siger Kirsten Dyrman.

Afhøring af mistænkt uden sigtelse

Et andet støttedokument, der blev undersøgt, omhandler politiets mulighed for at afhøre en person, som er mistænkt i en sag, men hvor mistankegrundlaget ikke er stærkt nok til en sigtelse.

Denne metode blev også kritiseret i medierne. Rigsadvokaten understreger, at der intet er til hinder for at bruge denne metode, og at det klart fremgår af støttedokumentet, at en sigtelse skal foretages, og at den mistænkte skal vejledes om sine rettigheder, hvis den mistænkte erkender.

Fremadrettede tiltag fra Østjyllands Politi

De to støttedokumenter anvendes ikke længere i afdelingen for økonomisk kriminalitet, men Rigsadvokatens bemærkninger har ført til lokale tiltag, der skal sikre kvaliteten af alle politikredsens actioncards og vejledninger.

Du kan se Rigsadvokatens undersøgelse på Folketingets hjemmeside under Retsudvalgets dokumenter