Lokal revisor idømt fængsel for groft bedrageri
En lokal revisor, med mangeårig forretning lokalt, dømt for fiktive ejendomshandler og svindel mod statskassen.
En registeret revisor, der har drevet selvstændig revisorvirksomhed lokalt i en årrække, er ved Byretten i Randers blevet idømt tre års fængsel og en bøde på 6,6 millioner kroner for groft bedrageri mod statskassen.
Det skriver Randers Amtsavis.
Den pågældende revisor og en 53-årig ejendomsforvalter fra Sjælland brugte fiktive handler og fakturaer med en landejendom i Ødsted nær Vejle til at svindle millioner fra staten.
Handlen var aldrig reel, og ingen penge blev overført mellem selskaberne.
Ejendommens ejer skrev aldrig under på en købsaftale, og ingen af selskaberne fik råderet over ejendommen, fremgår det af dommen.
Dommen er anket til Vestre Landsret.