Fortsæt til indhold

Betjent antastet af aggressiv mand i fritiden – kolleger måtte gribe ind

29-årig aggressiv mand anholdt og sigtet for at krænke en offentligt ansat person i dennes privatliv.

Krimi
ksa

En betjent fra Østjyllands Politi befandt sig søndag eftermiddag i sin fritid i et træningscenter i Højbjerg, da vedkommende blev antastet af en aggressiv mand, som råbte diverse skældsord og trusler i retning af betjenten.

Det skriver Østjyllands Politi i døgnrapporten.

En patrulje blev derfor sendt til stedet, da politiet klokken 15.27 modtog en anmeldelse om episoden, der blandt andet var blevet overværet af et vidne.

Kort tid efter traf den uniformerede patrulje en person ved et supermarked, som passede på signalementet fra anmeldelsen. Vedkommende, en 29-årig mand, blev fortsat skønnet aggressiv og udadreagerende, og derfor blev han lagt o håndjern og anholdt.

Den 29-årige mand blev efterfølgende taget med på stationen til nærmere afhøring.

Han blev sigtet for trusler mod polititjenestemand, fornærmelig tiltalte mod polititjenestemand og for at krænke en offentligt ansat person i dennes privatliv.