Fortsæt til indhold

Overhaling gik galt: Bil presset ind mod husmur

Mandag aften måtte politi og brandvæsen en tur til et uheld.

Krimi

En overhaling resulterede mandag aften i et uheld på Århusvej i Skovby.

Klokken 19.01 blev både politi og brandvæsen kaldt ud til uheldet, der ifølge Sydøstjyllands Politi var med tre biler.

Politiet oplyser, at en 50-årig kvinde fra Galten holdt stille for at dreje til venstre ad Skovlundvej.

»En 28-årig mand fra Randers foretager en overhaling af en tredjepart og kører så imellem den og bilen, der skal svinge til venstre, hvor han rammer den bil, der skal dreje, på dens venstre side. Bilen trykkes ind i en husmur,« lyder det fra vicepolitiinspektør Finn Ellesgaard Nielsen fra Sydøstjyllands Politi.

Ifølge politi skete der ingen personskade