Fortsæt til indhold

Flammehav tæt på skole

En container blev angiveligt sat i brand. En person er anholdt.

Krimi

Fredag aften klokken 21.42 blev Østjyllands Politi og Østjyllands Brandvæsen kaldt til en containerbrand i Stavtrup.

En mand blev anholdt på stedet, oplyser politiet til Din Avis.

Den brændende container stod ved Højvangskolen på Klokkeskovvej i Stavtrup.

Ifølge Stiften.dk fik brandvæsenet hurtigt styr på flammerne.

»Vi anholdt en derude,« siger Rasmus Houmann, vagtchef ved Østjyllands Politi.

Den anholdte er sigtet for ildspåsættelse, men løsladt igen.

En person blev anholdt på stedet. Foto: Presse-fotos.dk.