16-årig forklarer: Ville ikke give "tiggere" penge – så røvede de ham
Ifølge 16-årig dreng trak den ene af to mænd op i sin trøje og vise noget, der lignede en pistol.
Da en 16-årig dreng mandag 7. juli forlod Kvickly i Hadsten med sin pung i hånden, mødte han, ifølge drengen selv, to mænd, som tiggede penge. Det skete klokken 19.57.
Den 16-årige ville ikke give dem sine penge, hvilken fik den ene til at trække op i sin bluse og vise noget, der lignede en pistol, mens han udtalte, at han ville have penge. Sådan lød drengens forklaring.
Det fik den 16-årige til at give mændene nogle få hundrede kroner i kontanter, hvorefter de gik fra stedet, mens han fik kaldt på hjælp, og politiet blev kontaktet.
Ud fra drengens signalement og vidneforklaringer fandt Østjyllands Politi kort efter frem til de to mænd, der opholdt sig på en adresse i nærheden, oplyser Østjyllands Politi.
De to mænd, på henholdsvis 24 og 25 år, blev begge anholdt og sigtet for røveri. De forklarede, at de ganske rigtigt havde bedt om penge, men at de ikke havde truet eller haft en pistol på sig.
Adressen blev ransaget, og de to mænd blev visiteret, men der blev ikke fundet noget våben.
Østjyllands Politi efterforsker nu sagen nærmere.