Fortsæt til indhold

Sejler på Randers Fjord måtte ringe til politiet

To personer blev anholdt.

Krimi
ceb

En sejler ringede torsdag klokken 16.20 til Østjyllands Politi. Sejlerne kunne fra sin båd på Randers Fjord se en mand, der luskede rundt ved Randers Roklub på Fjordgade, hvor han hev i dørene og generelt havde en mistænkelig adfærd.

Kort efter var en patrulje på stedet, og de nåede lige at standse to mænd, der kørte på en scooter på vej væk fra roklubben.

Den ene, en 43-årig mand, svarede nøje til det signalement, som sejleren havde givet, og han blev derfor anholdt og sigtet for forsøg på indbrud.

Det viste sig, at der var kastet en brosten gennem en rude i roklubbens bygning, men umiddelbart var der ikke nogen, der havde været indenfor, og der var ikke stjålet noget.

Føreren af scooteren, en 30-årig mand, blev anholdt og sigtet for narkokørsel, da patruljen mente, at han virkede påvirket.