Rækkehusbrand i midtbyen spredte sig til nabohuse
Ingen personskade efter brand på Bredgade i Kolind natten til søndag, men beboere genhuses efter omfattende skader. Årsagen til branden undersøges.
Der var gang i flammerne i Kolind midtby lørdag aften.
Klokken 03.14 modtog politiet en anmeldelse om brand i et rækkehus på Bredgade.
Ved politipatruljens ankomst til åstedet var brandvæsnet i gang med slukningsarbejdet, som havde bredt sig til de to nærliggende rækkehuse.
Der er ingen personskade i forbindelse med branden, men beboerne på adresserne har været nødsaget til at skulle genhuses grundet skadernes omfang, oplyser Østjyllands Politi i døgnrapporten.
»Vi efterforsker sagen pt. og har ikke yderligere vedrørende årsag til branden. Mandag vil vi foretage undersøgelse af brandstedet med teknikere og vil derefter tage stilling til, om der skal ske yderligere i sagen,« oplyser Østjyllands Politi.