Solouheld resulterede i lang kø på motorvejen
En 39-årig mand var impliceret i et solouheld torsdag aften.
Et uheld i vestgående retning på Herningmotorvejen mellem Låsby og Galten torsdag aften skabte længerevarende kø.
Det oplyser Sydøstjyllands Politi, der i samme omgang fortæller, at der er tale om et solouheld med en 39-årig mand fra Kjellerup omkring kl. 18.40.
»Han kørte en bil med en autotrailer, som begyndte at svinge, fordi autotraileren kom i ubalance,« fortæller vicepolitiinspektør Finn Ellesgaard Nielsen fra Sydøstjyllands Politi.
Den 39-årige mand ramte først autoværnet i den ene side af vejen og fortsatte over i autoværnet, der adskiller de to kørselsretninger på motorvejen.
Der skete skader på både bil og autoværn, men ifølge politiet slap den 39-årige mand med skader.