Beboere i tre forskellige byer har haft ubudne gæster
Indbrud i Haldum, Søften og Hammel.
jr
Østjyllands Politi har i den forgangne uge modtaget tre anmeldelser om indbrud i private hjem i Favrskov Kommune:
På Skovstien i Haldum har der været indbrud i en bolig på et tidspunkt mellem mandag 4. august og tirsdag 5. august kl. 12.20.
På Søndermarken i Søften er der begået indbrud mellem tirsdag 5. august kl. 12.30 og onsdag 6. august kl. 11.30.
Og så har der været ubudne gæster i en bolig på Tilemannsvej i Hammel i perioden mellem 31. juli kl. 12 og 9. august kl. 15:50. Beboerne har formentlig været på ferie, mens indbruddet har fundet sted, og er blevet anmeldt ved hjemkomst. Dette indbrud kan altså være sket i perioden for nylig, hvor Hammel var plaget af usædvanligt mange indbrud indenfor en uge.