Fangeflugt: Sådan ser han ud – er iført pink shorts
Politiet efterlyser en 26-årig mand.
En 26-årig mand er stukket af fra politiet.
Det oplyser Østjyllands Politi på X, der kalder det en »fangeflugt«.
Den undvegne hedder Wisam El-Debess, er 26 år gammel, 169 centimeter høj og spinkel af bygning.
Da han stak af var han iført en grå fleecetrøje af mrk. North Face samt pink løbeshorts.
Oplysninger om den 26-årige til Østjyllands Politi på telefonnummer 114.