Brand på plejehjem i Risskov
Der er gået ild i plejehjemmets tag.
Opdatering: TV2 Østjylland skriver i en opdatering, at beboerne på stedet var evakueret, da brandvæsenet nåede frem. Østjyllands Brandvæsen er i færd med at skære taget op for at sikre, at alt er slukket.
Der er gået ild i taget på et plejehjem i Risskov.
Det skriver TV2 Østjylland.
Operationschefen oplyser, at Østjyllands Brandvæsen lige nu er i færd med at begrænse branden, der er opstået på plejehjemmet Hedevej.
Han oplyser videre, at branden efter alt at dømme er opstået i forbindelse med udskiftning af plejehjemmets tag- og ovenlysvinduer.
Østjyllands Brandvæsen har sendt cirka 20 mand til stedet.