Storbrand fortsætter flere døgn: Hold øje med vindretningen
Storbrand ved Hadstenvej fortsætter. Slukningsarbejdet trækker ud.
Slukningen er stadig i gang ved de bunker af affald der fredag brød i brand EHJ Energi/Marius Pedersen på Hadstenvej syd for Randers, og tidshorisonten er uklar, oplyser operationschef Kirsten Dyrvig, der er operationschef hos Beredskab & Sikkerhed – Randers Favrskov Djursland.
Hun gør det klart, at ingen kan love en hurtig afslutning.
»Det er stadigvæk svært at forudse. Vi er der nok stadigvæk et par døgn,« lyder det onsdag middag til Din Avis.
Udfordringen er selve affaldsoplaget, der skal brydes helt op, før gløderne kan slukkes.
»Det brænder sammen. Så det skal splittes fuldstændig ad. Og det er så også derfor, at man har indhentet den her knuser som vi gjorde i mandags.«
Materialet skal gennem en maskinlinje, og det tager tid, siger operationschefen.
Kirsten Dyrvig afviser at sammenligne storbranden med Pindstrup-forløbet, hvor kæmpebunker af træ brændte i over ti dage i 2021.
Netop her gik det fremad med slukningsarbejdet, da man fik fat på en knuser fra AC Recycling i Grenaa.
Hun peger i stedet på forskelle i oplag og årsager. For borgere, der oplever røg, er meldingen fortsat forsigtighed, men ingen nye varsler: »Nej, der
Der er ingen nye varsler om røg ud over politiets melding fra tirsdag, hvor man blev anbefalet at lukke vinduer og døre og gå inden døre, hvis man kunne lugte røg.
Røgen ligger fortsat lavt i området omkring Paderup.
»Det jeg hører ude fra stedet, det er, at røgen stadig ligger lavt. Og føler man, at det er generende, så skal man selvfølgelig tage sine forholdsregler,« lyder opfordringen.
»Det eneste man kan gøre, det er jo at gå ind på DMI og se prognoserne, hvis man bor tæt på.«