Voldsomme flammer fra brand ved villa
Der er gået ild i et udhus.
Der er onsdag aften brudt en voldsom brand ud i et udhus i Malling.
Det skriver TV2 Østjylland.
»Der var voldsomme flammer. Som der er i de fleste udhuse, har der nok været noget brændstof, som flammerne har kunnet få hurtigt fat i,« siger Kirsten Dyrvig, operationschef ved Østjyllands Brandvæsen.
På grund af voldsomheden blev flere stationer sendt til stedet.
Branden er kommet under kontrol.