Fortsæt til indhold

Korupskovvej: Forulykket bil på cykelstien efter flere dages frustration og fare for svage trafikanter

Søndag 17.. august tidligt om morgenen skete en soloulykke på Korupskovvej mellem Ryomgård og Koed, hvor en bil endte på på taget og fyldte cykelstien. Først efter flere dages ventetid blev bilen fjernet, så svage rafikanter igen kan passere uhindret.

Krimi
LNT

Søndag morgen den 17. august klokken cirka 5.50 mistede en bilfører kontrollen over sit køretøj på Korupskovvej mellem Ryomgård og Koed.

Bilen påkørte autoværnet og væltede rundt på taget, hvilket resulterede i, at den endte på den dobbeltrettede cykelsti.

Føreren af bilen var flygtet fra stedet, inden politiet ankom, og et vidne kunne berette, at der ikke var personer i bilen, da den blev undersøgt af en repræsentant fra Reko Danmark A/S og en ambulance.

Naboens frustration

Din Avis Syddjurs har talt med en nabo til åstedet, som blev vækket af et stort brag søndag morgen.

Han fortæller, at han og hans frue farede ud for at se, hvad der var sket, og kunne konstatere, at bilen var tom.

Naboen gjorde gentagne gange gjort Østjyllands Politi opmærksom på, at bilen blokerede cykelstien og tvang cyklister, gående og folk i handicapkøretøjer ud på den trafikerede vej.

Han udtrykte bekymring for, at der kunne ske en ulykke, hvis bilen ikke blev fjernet hurtigt.

Kommunens ansvar?

Din Avis Syddjurs var løbende i kontakt med Østjyllands Politi for at få klarhed over, hvornår bilen ville blive fjernet, og hvem der havde ansvaret for den.

Anne Tiedemann, kommunikationsrådgiver ved Østjyllands Politi, henviste til Syddjurs Kommune i forhold til at få bilen fjernet. Hun lovede at sende forespørgslen videre op i systemet hos Østjyllands Politi.

Pressechef Ole Bjarke Nielsen fra Syddjurs Kommune lovede at undersøge, om det var kommunens ansvar at fjerne bilen, da det som oftest påhviler ejeren af bilen at få den fjernet.

Pressechefen kunne senere bekræfte, at Syddjurs Kommune også havde rettet henvendelse til politiet med samme spørgsmål.

Efter flere henvendelser og en del ventetid blev bilen endelig fjernet onsdag morgen - 20. august - ved 9-tiden af Dansk Autohjælp.

Lettelse for trafikanter

Fjernelsen af bilen er en stor lettelse for de mange cyklister og fodgængere, der dagligt benytter Korupskovvej.

De har ikke kunnet passere og har måttet ud på kørebanen for at kunne komme videre.

Syddjurs Kommune vil gerne i kontakt med ejers forsikringsselskab, oplyser Ole Bjarke Nielsen, da der venter kommunen en efterregning grundet beskadigelser på autoværnet.

Tilføjelse:

Kommunikationsrådgiver Anne Tiedemann, Østjyllands Politi, skriver i en mail til Din Avis Syddjurs torsdag 21. august:

»Bilen var ganske rigtigt meldt stjålet i forbindelse med et indbrud i slutningen af juli. Østjyllands Politi er i kontakt med ejeren, og der er ved at blive fundet en løsning på borttransport af bilen.«