Fem indbrud i én by i weekenden: Tre var på samme vej
Langfingrede typer har udset sig én by som særligt mål i denne weekend.
csj
Efter at have hærget i særdeleshed i Hammel henover sommeren, ser det nu ud til, at indbrudstyvene har udset sig et nyt mål.
I hvert fald er der henover weekenden blevet anmeldt hele fem indbrud i netop Hinnerup. De tre af tilfældene er fra samme vej.
På Bogfinkevej er indbruddet begået mellem torsdag 28. august klokken 7 og søndag 31. august klokken 14.15.
I Stjerneparken har de langfingrede personer været på spil mellem 29. august klokken 18 og 30. august klokken 9.
Og endelig er der altså Teglhøjen, hvor der tre gange har været uønsket besøg.
Her er alle tre indbrud sket mellem fredag 29. august og 31. august.
- Mellem klokken 13.30 til klokken 16.30 to dage senere.
- Mellem klokken 15.00 til klokken 16.58 to dage senere.
- Mellem klokken 10.00 til klokken 20.20 to dage senere.