Vaks og løbestærk borger fangede indbrudstyv
Efter et indbrud blev tyv løbet op og tilbageholdt af anmelder.
ksa
Søndag morgen klokken 8.05 ringede en vaks borger til 112, efter han netop havde fanget en indbrudstyv.
Det oplyser Østjyllands Politi i døgnrapporten.
Der havde været indbrud i en villa på vejen Grønland i Grenaa. Gerningsmanden forsøget at flygte, men det lykkedes anmelderen at løbe vedkommende op og tilbageholde ham.
Politiet kørte til stedet og anholdte gerningsmanden.
Efterfølgende foretog politiet undersøgelser på gerningsstedet.