Fortsæt til indhold

Slog til ved højlys dag: Tyve ribbede hus for design

En villa blev fredag den 12. september ribbet for design.

Krimi

En villa på Jeksen Dalvej i Bjertrup ved Hørning havde i løbet af fredag besøg af en eller flere indbrudstyve.

Det oplyser Sydøstjyllands Politi, der fik en anmeldelse fredag eftermiddag.

»Man kan se færden i hele stueetagen, og der blev taget fire designspisebordsstole og en designlampe fra stedet,« fortæller vicepolitiinspektør Finn Ellesgaard Nielsen fra Sydøstjyllands Politi.

Ifølge politiet kom man ind ved at bryde et vindue op med formentlig et koben.

Også virksomheden Audonicon på Grønnedalsvej i Skanderborg har haft uønsket besøg.

På et tidspunkt fra fredag den 5. september til mandag 8. september fik stedet stjålet et jumbostillads med tilbehør, oplyser Sydøstjyllands Politi, der først fik en anmeldelse om indbruddet fredag den 15. september.