Isolering og værktøj forsvandt i nattens mulm og mørke
En byggeplads blev natten til onsdag ribbet isolering.
Sydøstjyllands Politi modtog to anmeldelser om tyveri i Skanderborg Kommune, som begge foregik på et tidspunkt fra tirsdag aften til onsdag morgen.
I det ene tilfælde, på Søndermarken i Låsby, blev et skur brudt op, hvorfra man stjal forskelligt håndværktøj af mærket Markita.
Sydøstjyllands Politi oplyser, at det drejer sig om fem batterier, to opladere, to boremaskiner, en excentersliber og en bajonetsav.
Også fra en byggeplads i Virring blev der stjålet noget i nogenlunde samme tidsrum.
»Man har stjålet halvanden palle med Knauf isolering svarende til 63 pakker til en værdi af 9.500 kroner,« oplyser politikommissær Emil Jensen fra Sydøstjyllands Politi.