Fortsæt til indhold

Mand sigtet for overgreb mod piger - kan være hans egne døtre

Overgreb skal være stået på i fire år.

Krimi
sb

En 45-årig fremstilles fredag i grundlovsforhør ved Retten i Aarhus, sigtet for at have begået seksuelle overgreb mod mindreårige piger og for at have været i besiddelse af seksuelt krænkende materiale af børn.

Det fremgår af en døgnrapport fra Østjyllands Politi.

Ifølge stiften.dk skal den 45-årige mand ifølge Østjyllands Politi mindst syv omgange i perioden juli 2020-august 2024 have rørt ved og taget billeder af »et eller flere børns skede.«

Mediet skriver, at politiet konkret mistænker, at det kan være en af mandens to døtre, født i henholdsvis 2011 og 2013, der figurerer på overgrebsmaterialet.

Den 45-åriges forsvarsadvokat, Mette Juul Thomsen, forventer ifølge stiften.dk, at hendes klient delvist vil erkende de forhold, han er sigtet for.

Anklagemyndigheden har anmodet om lukkede døre ved grundlovsforhøret.

Østjyllands Politi ønsker på nuværende tidspunkt ikke at oplyse yderligere om sagen.