Fortsæt til indhold

30-årig på knallert og kokainnæse serverede sukkerbold til politiet

Narkosalg afsløret efter mistænkelig kørselsmønster fra 30-årig på knallert. Politiet fandt ulovlige kontanter og en kniv efter at have fulgt efter manden.

Krimi
kijo

En 30-årig mand blev torsdag aften klokken 20.22 standset af en patrulje i Randers NV, efter at betjentene havde bemærket hans kørselsmønster. Han fortalte selv, at han var på vej ud for at købe kokain.

Det skriver Østjyllands Politi i døgnrapporten.

Da han ikke havde noget ulovligt på sig, fik han lov at køre videre. Patruljen fulgte dog efter på afstand og så ham standse ved en bil med to mænd i.

I bilen fandt politiet en større mængde kontanter, der formodes at stamme fra narkosalg, samt en hobbykniv. De to mænd på 28 og 23 år blev sigtet for salg af narko, og den yngste desuden for overtrædelse af knivloven.