Fortsæt til indhold

Kvinde fastklemt i soloulykke – bil ender på siden

Ingen andre kom til skade ved ulykken.

Krimi

En 65-årig kvinde fra Skanderborg måtte tirsdag morgen omkring klokken 8 klippes fri efter en ulykke.

Det skriver TV2 Østjylland.

Ulykken skete på Brokhøjvej mellem Horsens og Silkeborg. Af ukendte årsager mistede kvinden herredømmet over sin bil og kørte ud i rabatten. Her rammer hun et træ – og bilen ender på siden.

Foto: Presse-fotos.dk

Da redningsmandskabet nåede frem, var det åbenbart, at kvinden var fastklemt.

Hun var ved bevidsthed og kunne kommunikere med redningsfolk og politi.

Hun blev kørt til skadestuen. Hendes tilstand kendes på nuværende tidspunkt ikke.

Ingen andre personer kom til skade ved ulykken.

Foto: Presse-fotos.dk