Fortsæt til indhold

Brand i lejlighed – alle beboere evakueret

Billeder fra stedet viser voldsom røg fra lejligheden.

Krimi
jro

Tirsdag aften udbrød der brand i en lejlighed Kaj Munks Vej i Viby.

»Branden startede i køkkenet, og det ser ud til at have brændt godt,« siger Søren Møller, operationschef ved Østjyllands Brandvæsen til Århus Stiftstidende.

Da brandvæsenet nåede frem, var beboerne i opgangen evakueret. Beboerne har ifølge operationschefen handlet »snarrådigt«.

I alt har branden påvirket seks lejligheder i opgangen.

Brandvæsenet blev ifølge beredskabsoversigten over udkald alarmeret klokken 20.08.