Varebil ribbet for elværktøj
En varebil er tømt for batteriværktøj til en samlet værdi af ca. 50.000 kroner.
Ejeren af en hvid varebil fik en træls opdagelse, da vedkommende kunne konstatere, at der havde været tyve på spil.
På et tidspunkt mellem onsdag eftermiddag og torsdag havde ukendte tyve været på spil og ribbet varebilen for diverse el-værktøj, mens den holdt parkeret på Ringvejen i Skovby.
Det oplyser Sydøstjyllands Politi, der beretter om, at det stjålne værktøj har en samlet værdi af ca. 50.000 kroner.
Ifølge politikredsen drejer det sig om elværktøj af mærkerne Makita og Bosch.
Tyven kom ind ved at skære hul i varebilens bagklap.