Fortsæt til indhold

Rumæner stak værktøj ind under trøjen

Krimi
ceb

Anklagemyndigheden ved Østjyllands Politi fremstillede onsdag klokken 11 en 21-årig mand fra Rumænien i grundlovsforhør ved Retten i Randers.

Den 21-årige mand blev anholdt tirsdag i et byggemarked i det sydøstlige Randers. Her havde han omkring klokken 13.30 puttet flere stykker værktøj ind under tøjet og var gået igennem kasselinjen uden at betale for varerne.

Butikschefen, som stod ved kasselinjen, lagde mærke til, at den 21-åriges tøj bulede mærkeligt ud, da han gik forbi uden at betale, og fulgte derfor efter den 21-årige og tilbageholdt ham indtil politiet ankom til stedet.

Den 21-årige er sigtet for butikstyveri og vil blive fremstillet i grundlovsforhør med henblik på varetægtsfængsling i medfør af hjemrejseloven.