Fortsæt til indhold

Politi efterlyser bankbude – kan du genkende dem?

Østjyllands Politi beder om offentlighedens hjælp til at identificere fem falske bankbude.

Krimi
ed

Østjyllands Politi har i løbet af efteråret sigtet og varetægtsfængslet flere falske bankbude, men nu beder de om offentlighedens hjælp til at identificere de fem nedenstående personer.

Det skriver Østjyllands Politi i en pressemeddelelse.

Østjyllands Politi modtager løbende anmeldelser om, at især ældre er blevet svindlet af personer, der udgiver sig for at være fra banken. Fremgangsmåden er, at en person, der udgiver sig for at være fra banken, ringer op til en ældre borger og fortæller, at deres konto er blevet hacket, eller at nogen er ved at overføre penge til udlandet.

De tilbyder typisk, at en medarbejder fra banken vil komme ud for at hente borgerens kort, så de kan forhindre forbrydelsen. Efterfølgende dukker en gerningsperson op på borgerens adresse og franarrer dem deres betalingskort og eventuelt kode. Betalingskortene bliver efterfølgende brugt til at hæve store kontantbeløb i bankernes hæveautomater.

A: Gerningssted Hammel 6. august:

B: Gerningssted Randers 26. august:

C: Gerningssted Malling 3. september:

D: Gerningssted Randers 14. oktober:

E: Gerningssted Aarhus C og N 17. november:

Hvis du genkender eller har oplysninger om nogen af personerne på billederne, så ring til politiet på telefon 114.

Ofrene er ofte ældre eller udsatte personer, men alle borgere kan blive ramt af denne type kriminalitet. Banker og offentlige myndigheder vil aldrig sende medarbejdere ud til borgere efter kort, koder eller andre værdier.

Budskabet fra Østjyllands Politi lyder på, at man aldrig skal udlevere noget til ’bude’ fra banken. Hvis nogen ringer og siger de er fra banken og vil have koder, så læg røret på og kontakt politiet med det samme.