Fortsæt til indhold

Spritkørsel, bøde på 35.000 og mindreårig der bragede afsted på løbehjul med 50 km/t

Fredag satte politiet ind over hele kredsen.

Krimi
jro

Det er december – og tid til julefrokoster.

Det for spredte betjente fra Østjyllands Politis Færdselssektion sig fredag ud over politikredsen med særligt fokus på spritkørsel, skriver politikredsen i sin døgnrapport.

Betjentene lavede blandt andet stående kontroller i Randers, Assentoft, Hornslet, Egå, Risskov, Skejby, Odder, Hammel, Sabro, Beder, Malling, Hadsten, Viby J – og i Aarhus.

Derudover var politiet også til stede med flere kørende patruljer, som ved mistanke om sprit- og narkokørsel bragte køretøjer til standsning og foretog kontroller af bilisterne.

I løbet af de otte timer kontrollen varede, fik cirka 500 trafikanter lov at blæse i politiets alkometer.

Tre af dem blev testet positiv for spiritus.

Det var dog ikke de eneste overtrædelser, som politiet noterede.