Fortsæt til indhold

Mand anholdt - Kørte narkokørsel i stjålet bil på stjålne plader på motorvejen

52-årig mand sigtet for flere lovovertrædelser, herunder biltyveri og kørsel under påvirkning af euforiserende stoffer.

Krimi

Betjente fra Sydøstjyllands Politi, der kørte patrulje på Østjyske Motorvej ved Skanderborg, blev mandag klokken 15 opmærksom på en stjålet Nissan Qashqai. Bilen blev stoppet ved Skanderborg syd-afkørslen. Det oplyser politikommissær Michael Gadeberg fra Sydøstjyllands Politi.

Føreren af bilen var en 52-årig mand med ukendt adresse, som var påvirket af euforiserende stoffer. Det viste sig, at også nummerpladerne på bilen var stjålet.

Den 52-årige mand blev anholdt og sigtet for biltyveri, tyveri af nummerplader og kørsel under påvirkning af euforiserende stoffer.