Fortsæt til indhold

Biopejs skyld i sofabrand

Østjyllands Brandvæsen rykkede ud til en brand i Åbyhøj, hvor beboer selv sørgede for slukningsarbejde.

Krimi
ksa

Tirsdag aften – nærmere bestemt klokken 20.47 – var ambulance og brandvæsen til stede på Anker Jensens Vej i Åbyhøj.

Her var det gået ild i en sofa, oplyser operationschef hos Østjyllands Brandvæsen, Johnny Damgård, til dette medie.

Det var her på Anker Jensens Vej, at Østjyllands Brandvæsen blev kaldt til tirsdag aften. Foto: Presse-fotos.dk

»Det skete på grund af en biopejs, men beboeren havde selv fået slukket branden, så vi var egentlig bare ude til noget eftersyn for at se, om den nu var slukket ordentligt. Så det var hurtigt overstået,« forklarer han.

Der var tale om en standardudrykning.

Foto: Presse-fotos.dk
Foto: Presse-fotos.dk