Fortsæt til indhold

Cigaret satte ild til sofa - mand reddet ud af lejlighed

Røgudvikling og flammer i sofa førte til sigtelse. Brandvæsnet fik beboeren ud og slukkede branden.

Krimi

En 56-årig mand fra Låsby blev tirsdag 6. januar sigtet for overtrædelse af beredskabsloven i forbindelse med en brand i sit eget hjem og kan se frem til en bøde, oplyser vicepolitiinspektør Finn Ellesgaard Nielsen fra Sydøstjyllands Politi.

Politiet modtog klokken 11.20 en anmeldelse om brand i et hus på Gl. Silkeborgvej i Låsby.

»Der var røgudvikling fra en sofa og tydelige flammer. Brandvæsnet havde fået beboeren ud og slukket branden. Manden blev efterfølgende tilset af en ambulance og kørt til kontrol på skadestuen,« forklarer vicepolitiinspektøren.

Branden forårsagede en mindre røgskade i huset. Ifølge Finn Ellesgaard Nielsen var det uforsigtighed i forbindelse med rygning, der var årsag til branden.

»Derfor er han sigtet for overtrædelse af beredskabsloven,« forklarer han.