Fortsæt til indhold

Ung kvinde fundet kvalt – 29-årig forventes at tilstå drab

I maj blev en 24-årig kvinde fundet død i et hus ved Grenaa.

Krimi
jro

En 29-årig mand fra Djursland ventes nu at tilstå drabet på en 24-årig kvinde, som han tidligere nægtede sig skyldig i, skriver Randers Amtsavis.

Kvinden blev i maj sidste år fundet kvalt til døde i et hus i Mastrup ved Grenaa, hvor hun boede til leje.

Det var bekymret sundhedspersonale og familie, som fik politiet til at dukke op på en adressen.

På gulvet i stueetagen fandt politiet en 24-årig kvinde død.

I overetagen lå den dengang 28-årige mand og sov, og han kom med spontane udtalelser til politiet, der indikerede, at han havde slået kvinden ihjel.

Kort efter blev manden anholdt, og politiet rykkede ud til adressen efter henvendelser fra sundhedspersonale og familiemedlemmer, der havde udtrykt bekymring for hans psykiske tilstand.

»Da flere omstændigheder omkring kvindens død fortsat virker mistænkelige ud fra vores nuværende efterforskning i sagen, er den 28-årige mand blevet sigtet for drab,« sagde politiinspektør Anders Uhrskov fra Østjyllands Politi dengang i en pressemeddelelse.

Ifølge anklagemyndigheden var manden utilregnelig på gerningstidspunktet, og der lægges op til, at han skal dømmes til anbringelse i psykiatrisk afdeling uden fastsat længstetid.

Sagen skal behandles som en tilståelsessag ved Retten i Randers i starten af februar.