Fortsæt til indhold

Patrulje mødt af meterhøje flammer – beboere hevet ud af sengene

Branden efterforskes nu nærmere.

Krimi

Natten til mandag klokken 04.02 modtog Østjyllands Politi en anmeldelse om, at der var brand i en affaldscontainer på Emma Gads Gade i Brabrand, og at den havde spredt sig til nogle parkerede biler.

Da patruljen nåede frem kunne den konstatere, at der var flere meter høje flammer.

Politi og brandvæsen konstaterede, at branden formentligt var opstået i en nedgravet skraldecontainer.

Derfra havde den spredt sig til nogle parkerede biler, som stod ved siden af containeren langs fortovet.

På grund af det voldsomme flammehav blev det vurderet, at beboerne i den nærtliggende ejendom skulle evakueres.

Her var flere af bygningens ruder sprunget som følge af varmen fra branden.

Beboerne kunne efterfølgende vente retur til deres lejligheder lidt senere på morgenen, da brandvæsenet havde fået kontrol med branden.

Ingen personer kom umiddelbart til skade i forbindelse med episoden.

Østjyllands Politi arbejder fortsat på at få klarlagt en brandårsag og har for nuværende ikke yderligere kommentarer til sagen af hensyn til den fortsatte efterforskning.