Fortsæt til indhold

Mand efterlyses i sag om våbenbesiddelse og narko

Politiet beder nu offentligheden om hjælp.

Krimi

Opdatering: Den efterlyste mand er anholdt. Derfor er navn og billede fjernet fra artiklen.

Østjyllands Politi efterlyser 47-årige [navn], som er eftersøgt i forbindelse med en sag om besiddelse af skydevåben under særligt skærpende omstændigheder og salg af narko.

Det skriver politikredsen i en pressemeddelelse. Her står der også, at politiet i en sag om våbenbesiddelse og narko har forsøgt at komme i kontakt med den 47-årige – hidtil altså uden held.

Derfor går politiet nu ud i offentligheden – med billede – og efterlyser [navn].

Sagen tog sin begyndelse, da specialpatruljen på baggrund af et tip 4. februar foretog en ransagning på hans bopæl i Ørsted.

Ved ransagningen blev blandt andet fundet to funktionsdygtige skydevåben, ammunition og kokain.

Den 47-årige var ikke hjemme ved ransagningen.

En 26-årig mand er ligeledes sigtet og har tidligere været fremstillet i sagen.

[navn]har siden været efterlyst, men på trods af flere henvendelser, er det ikke lykkedes at få kontakt med ham.

Har du oplysninger om, hvor han befinder sig, så kontakt politiet på telefonnummer, lyder opfordringen.

Den 47-årige efterlyses med henblik på fremstilling i grundlovsforhør.