25-årig kastede øl efter dørmand. Så sluttede den bytur
En ung mand var natten til lørdag pænt opfarende i midtbyen.
jro
Natten til lørdag – klokken 03.10 – måtte betjente fra Østjyllands Politi en tur forbi en restauration på Åboulevarden i Aarhus C, hvor en 25 årig mand fra Aarhus-området var opfarende og forsøgte at starte en konflikt med dørmanden på stedet.
Patruljens tilstedeværelse beroligede ikke ligefrem ungersvenden, der også havde kastet med en øl på stedet – efter al sandsynlighed mod dørmanden.
Patruljen mæglede mellem parterne og herefter blev den 25-årige bortvist fra stedet og i den forbindelse ligeledes tildelt et nattelivspåbud.
Det betyder, at han ikke måtte opholde sig i nattelivet resten af natten.
Han efterkom patruljens anvisninger og forlod stedet.