Fortsæt til indhold

Beboere måtte flygte fra flammerne – mand sigtet for brandstiftelse

En 35-årig mand fremstilles onsdag i grundlovsforhør.

Krimi
jro

Opdatering: Østjyllands Politi oplyser, at den 35-årige er sigtet for særlig farlig brandstiftelse efter straffelovens §180. Anklageren anmoder om lukkede døre.

Politi og brandvæsen blev klokken 01.52 natten til onsdag kaldt ud til en brand i en etageejendom på Christian Hauns Allé i Randers.

Her var der ild i flere kælderrum med ”kraftig røgudvikling i flere opgange”, skriver Østjyllands Politi i en pressemeddelelse.

Brandvæsenet fik evakueret de berørte beboere og slukket branden.

Foto: Presse-fotos.dk

En 35-årig mand blev genkendt på overvågning fra stedet og anholdt kort efter foran sin bopæl i Randers C.

Han fremstilles onsdag i grundlovsforhør – sigtet for brandstiftelse.

Klokken 02.42 kunne beboerne komme tilbage i bygningen.

Østjyllands Politi har ikke yderligere til sagen for nuværende.

Foto: Presse-fotos.dk