Kun i Aarhus: Sådan finder Kim de skjulte spor i fingeraftryk

På Institut for Retsmedicin på Aarhus Universitet arbejder Kim Frisch med en helt ny fingeraftryksanalyse, der skal hjælpe politiet i opklaringen af landets mest alvorlige sager. Som den eneste i Danmark.

Metoden analyserer ikke kun linjerne i et fingeraftryk, men også de kemiske spor, der følger med. Den kan blandt andet bruges til at forbedre svage aftryk og skille overlappende fingeraftryk ad.

»Det er nok det mest CSI-agtige, vi har,« siger Kim Frisch, der er en af hovedkræfterne bag den nye metode.

At bruge fingeraftryk i opklaringen af forbrydelser er ikke nyt. Det nye er, at metoden også analyserer andre spor i aftrykket, der ikke kun består af selve linjerne, men også af bittesmå rester af blandt andet fedtstoffer, sved og andre stoffer, som personen har været i kontakt med.

»Det, vi gør med metoden, er at måle, hvad der er af kemiske stoffer i fingeraftrykket.«

»Vi går alle sammen og rører ved noget forskelligt, og vi har rigtig mange kemiske forbindelser på fingrene. Så sandsynligheden for, at en person har noget på sine fingre, som en anden ikke har – og omvendt – den er ret stor,« siger Kim Frisch.

Det kan være spor af kokain, stoffer fra kosmetikprodukter, glidecreme fra kondomer, sprængstoffer, nikotin og koffein i aftrykkene.

Kim Frisch fortæller om en drabs- og voldtægtssag fra England, hvor man brugte en lignende metode:

Her havde politiet tre mistænkte. Det lykkedes at løfte to overlappende fingeraftryk fra et stykke gaffatape, der var brugt i forbrydelsen. De kunne adskilles på baggrund af forskellige indholdsstoffer. Det ene aftryk var offerets. Det andet – sandsynligvis – gerningsmandens.

I aftrykket, som den formodede gerningsmand havde afsat, fandt eksperterne rester af det antidepressive middel Prozac. Politiets videre efterforskning viste, at en af de tre mistænkte var kendt for at bruge netop det middel.

»Det kunne jo være noget, han tilfældigvis har fået på fingeren. Det kunne også være en anden, der havde den medicin. Men nu fik de snævret det ned fra tre mistænkte og kunne fokusere på ham. Det er sådan nogle ting, politiet gerne vil bruge metoden til,« siger Kim Frisch.

Et andet – tænkt – eksempel kan være, at politiet har et flot fingeraftryk og kan identificere en person. Han eller hun indrømmer at have været på et bestemt sted, men nægter måske kendskab til kokain, der blev fundet.

»Hvis vi så kunne vise, at der rent faktisk er kokain i personens fingeraftryk, så kunne det skabe tvivl om, om det nu også er rigtigt,« siger Kim Frisch og understreger, at det selvfølgelig ikke er et endegyldigt bevis.

»Men det ville være noget, der kunne hjælpe politiet i efterforskningen,« siger Kim Frisch.

Selve analysen er en længere proces – den tager typisk et døgn.

»Når man så har fundet noget af interesse, så begynder man at prøve at identificere stofferne, hvilket kræver sammenligning med kendte referencestoffer,« fortæller Kim Frisch om det videre forløb.

Langt de fleste aftryk er gode nok til, at de kan blive bearbejdet ude i politikredsene. Der skal ofte ikke meget mere end et stykke hvermandseje til.

Mobiltelefonerne er simpelthen så gode i dag, at de kan tage billeder ude på gerningsstedet, sende dem direkte hjem og få lavet et ID.

Det er Nationalt Kriminalteknisk Center, NKC, der identificerer personer ud fra fingeraftryk og afgør, hvilke der skal sendes til Aarhus, hvis de ikke kan bruge dem i første omgang.

NKC kan bede om hjælp på flere måder. Det kan være for at få et tydeligere billede af et givent aftryk eller for aktivt at søge efter et bestemt stof – for eksempel kokain eller et andet medikament. På den måde bliver efterforskningen mere målrettet, og fingeraftrykket bliver et stærkere bevis.

»Så der er meget stor interesse for både det med at lave bedre billeder, og så selvfølgelig også at finde ud af, hvad der er af kemi i fingeraftrykket,« siger Kim Frisch.

At alle aftryk bliver sendt fra NKC har ifølge Kim Frisch den helt klare fordel, at opgaverne bliver prioriteret fra centralt hold.

»Det er også derfor, vi tænker, det her ikke bliver en metode, der kommer til at blive brugt i almindelige røverier, indbrud i et sommerhus eller sådan noget, men i sager med for eksempel personfarlig kriminalitet,« siger Kim Frisch.

Ifølge National Enhed for Særlig Kriminalitet, NSK, har metoden allerede været brugt i en konkret efterforskning – der er dog stadig meget at arbejde videre med.

»For eksempel er det endnu ikke klart, præcist hvilke typer stoffer man kan måle i fingeraftryk med vores nye metode, og det er relevant at finde ud af, om man ud fra et fingeraftryk kan skelne mellem, om et stof har været indtaget eller blot berørt,« understreger Kim Frisch.

Kims arbejde har indtil videre været finansieret af Offerfonden og politiet, men kræver nye bevillinger for at kunne fortsætte – det lader dog til, at der er gode udsigter:

NSK skriver i sin årsberetning, at det forventes, at metoden »i fremtiden vil indgå som en specialanalyse og blive brugt i de mere alvorlige sager som drabssager og voldtægter«.

Indtil videre er det kun Kim Frisch, der arbejder med den nye fingeraftryksmetode. Og det gør ham ikke noget.

»Det er ikke kun sådan et ... hvad skal man sige ... nørdet forskningsprojekt. Det har været praktisk anvendeligt fra dag et,« slutter han.