Fortsæt til indhold

60-årig mand fundet død: »Vi kan ikke udelukke, at der er sket en kriminel handling«

Et boligområde er afspærret, fordi politiet er ved at undersøge et dødsfald.

Krimi
csj

Østjyllands Politi har onsdag eftermiddag været talstærkt til stede på Fenrisvej i Randers NV.

Et boligområde er afspærret, fordi politiet er ved at undersøge et dødsfald, oplyser Østjyllands Politi:

»Da vi ikke kan udelukke, at der er sket en kriminel handling, foretager vi fortsat grundige undersøgelser på stedet. Vi får dog ikke endelig afklaring af dødsårsagen i dag.«

Den afdøde er en mand på 60 år – de pårørende er underrettet.

Der er ingen grund til bekymring hos borgerne, forsikrer politiet.

Foto: Presse-fotos.dk