Fortsæt til indhold

Påvirket kvinde snuppet med knojern og stoffer i bilen

Kvinden er løsladt igen.

Krimi
jro

Natten mellem fredag og lørdag – klokken 00.18 – blev en patrulje fra Østjyllands Politi opmærksom på et køretøj på Slyngborggade i Randers C.

Da patruljen rettede henvendelse blev den kvindelige fører af køretøjet skønnet påvirket af narkotika.

Ved den efterfølgende ransagning af køretøjet blev der fundet en joint, en mindre mængde hash og et knojern, skriver Østjyllands Politi i døgnrapporten.

Den 26-årige kvinde blev, ud over sigtelsen for kørsel i narkotikapåvirket tilstand, også sigtet for besiddelse af de ulovlige stoffer og overtrædelse af våbenloven ved besiddelse af knojernet.

Efter afhøring og afgivelsen af en blodprøve, blev kvinden løsladt.