Fortsæt til indhold

Først truede én mand 38-årig med kniv, så tre – resultatet blev ikke, som mændene ønskede

En mand takkede nej til at blive røvet, selvom tre mænd med knive stod foran ham.

Krimi

De fleste ville nok give deres penge og/eller værdigenstande væk, hvis de blev truet med kniv.

Det var en 38-årig mand dog ikke i humør til, da han søndag 12. april omkring klokken 19 blev passet op af en mand, der med kniv truede ham til at udlevere kontanter eller andre værdier.

Den 38-årige mand, der netop havde været inde og handle i et supermarked på Hadsundvej i Randers, nægtede dog at udlevere noget.

Den reaktion fik to andre mænd til at stige ud af en bil – begge med knive i hånden.

At der nu stod tre mænd med kniv foran ham, fik tilsyneladende ikke den 38-årige til at ryste på hånden. I hvert fald lykkedes det ikke de tre mænd at få noget ud af truslerne, og til sidst gav de op og steg ind i bilen, hvor også en fjerde mand sad.

Den 38-årig mand var ved røveriforsørget sammen med en 51-årig kvinde, der filmede dele af episoden, og på grund af vidneforklaringer og mobiloptagelserne fandt Østjyllands Politi en times tid senere frem til fire mænd i alderen 18-21 år.

De fire unge mænd befandt sig på en adresse tæt på Hadsten, hvor de alle blev anholdt og sigtet for forsøg på røveri.

Ved en ransagning af adressen fandt betjentene en kniv og en machete, som blev beslaglagt med henblik på konfiskation.