Fortsæt til indhold

Anholdt for spritkørsel – uden at køre bil

Politiet måtte sætte det lange ben foran, da en mand forsøgte at stikke af.

Krimi

En patrulje opdagede natten til tirsdag klokken 00.32 en bil, der holdt med motoren kørende på Dybdalsvej i Skanderborg Kommune.

Bag rattet sad en person, som – da han fik øje på politiet – skiftede sæde og satte af i høj fart ud over et græsareal.

»Han blev eftersat til fods i cirka 100 meter,« siger Nicolaj Rasmussen, politikommissær ved Sydøstjyllands Politi.

Efter den 35-årig mand blev indhentet, fandt politiet en mængde kokain i hans pung.

Politiet vurderede ham til at være påvirket af narko og spiritus. Han blev derfor anholdt og sigtet for narko- og spirituskørsel, da han netop sad bag rattet med motoren tændt.

Den 35-årige, der kommer fra Aarhusegnen, var desuden frakendt kørekortet.