Fortsæt til indhold

Næste stop politistationen: Kvinde spyttede buschauffør i ansigtet

En 49-årig kvinde spyttede chauffør i ansigtet. Politiet skønnede, at hun var psykisk uligevægtig. Hun røg med på stationen til nærmere afhøring.

Krimi
csj

En patrulje fra Østjyllands Politi blev om eftermiddagen mandag 20. april sendt mod Viby Bakke i Viby J, da politiet klokken 17.48 modtog en anmeldelse om vold mod en buschauffør.

Ifølge anmeldelsen havde en kvinde spyttet chaufføren i ansigtet i forbindelse med, at hun var blevet bortvist fra bussen – og den pågældende kvinde blev derfor anholdt, da politiet kom frem til stedet kort tid efter.

Vedkommende – en 49-årig kvinde – blev skønnet psykisk uligevægtig og taget med på stationen til nærmere afhøring.

Hun blev i forbindelse med en visitation fundet i besiddelse af nogle gram amfetamin, som blev beslaglagt, mens hun blev sigtet for lov om narko.