37-årig er sigtet for tre indbrud i samme by: Opmærksom borger ledte politiet på sporet
En 37-årig mand blev anholdt tirsdag 21. april.
En 37-årig mand bliver fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Randers klokken 10.00 onsdag 22. april.
Den 37-årige er sigtet for tre indbrud begået på Bregnevej og to på Tjørnager i Hadsten tirsdag 21. april.
Ved det ene indbrud ringede en ung mand til sine forældre og fortalte, at der var indbrud i huset.
De kontaktede hurtigt politiet, som straks kørte derud og søgte med hunde. På baggrund af gode spor på stedet kunne politiet anholde den 37-årige klokken 15.29.
Anklagemyndigheden anmoder om lukkede døre ved grundlovsforhøret, da der muligvis er endnu en gerningsmand på fri fod.