Fortsæt til indhold

Voldsom brand i det vestlige Aarhus – bil ædt af flammer

Flammerne havde godt fat i en bil, der holdt parkeret på en parkeringsplads i det vestlige Aarhus. Men om den påsat eller ej, kan ikke politiet indtil videre ikke sige med sikkerhed.

Krimi

Østjyllands Brandvæsen og politiet måtte natten til fredag rykke ud til Spobjergvej i Brabrand.

Som billederne fra stedet viser, havde flammer mere end almindelig godt fat i en bil, der holdt parkeret på en parkeringsplads i den vestlige Aarhus-forstad.

Brandvæsenet modtog anmeldelsen kl. 01.18, og branden blev slukket, oplyser operationschef Niels Henrik Nielsen til Din Avis.

Foto: Presse-fotos.dk
Foto: Presse-fotos.dk

Politiet modtog anmeldelsen seks minutter før brandvæsenet, og Østjyllands Politi oplyser her til avisen, at ilden fra den ene bil spredte sig til en anden. Ingen personer kom dog til skade.

»Det er for tidligt for os at sige, hvad årsagen til branden er,« skriver politiet.

Til Århus Stiftstidende har Østjyllands Politi forklaret, at området, hvor bilerne brændte, efterfølgende blev runderet med hundepatruljer, og en brandundersøgelse er også blevet foretaget på stedet, som skal bruges i den videre efterforskning.