Voldsom brand i det vestlige Aarhus – bil ædt af flammer
Flammerne havde godt fat i en bil, der holdt parkeret på en parkeringsplads i det vestlige Aarhus. Men om den påsat eller ej, kan ikke politiet indtil videre ikke sige med sikkerhed.
Østjyllands Brandvæsen og politiet måtte natten til fredag rykke ud til Spobjergvej i Brabrand.
Som billederne fra stedet viser, havde flammer mere end almindelig godt fat i en bil, der holdt parkeret på en parkeringsplads i den vestlige Aarhus-forstad.
Brandvæsenet modtog anmeldelsen kl. 01.18, og branden blev slukket, oplyser operationschef Niels Henrik Nielsen til Din Avis.
Avisen har også forsøgt at få en kommentar fra Østjyllands Politi, men det er endnu ikke lykkedes. Til Århus Stiftstidende skulle meldingen fra politiet dog være, at man endnu ikke kan konkludere med sikkerhed, om der har været tale om et hændeligt uheld eller en overlagt kriminel handling.
Området, hvor bil brændte, blev efterfølgende runderet med hundepatruljer og en brandundersøgelse er også blevet foretaget, oplyser politiet.